- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1802
Kunst, arkitektur og design
Fra nyklassicisme til impressionisme: Grundmodul 3 i kunsthistorie Grundmodul 3 i kunsthistorie
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Hvordan reagerede kunsten på 1800-tallets urbanisering og industrialisering? Hvordan skal man male, når fotografiet kan lave billeder på et øjeblik? Vi dykker ned i romantikkens optagethed af den subjektive erfaring, realismens afsløring af fattigdom og dobbeltmoral og ender ved impressionismen videnskabelige tilgang til at male den moderne virkelighed.
I årene omkring den franske revolution søger kunstnerne endnu engang tilbage til antikken efter inspiration. Denne gang for at udtrykke ideer om demokrati og individuel frihed. Individets erfaring af at være i verden og relationen mellem individ og samfund er temaer, som kommer til at præge kunsten.
Med de romantiske kunstnere rykker kunsten fra det politiske rum til det subjektive. Kunsten undersøger menneskets forhold til naturen som eksistentielt erkendelsesrum og fremhæver det enkelte menneskes oplevelse af tidens voldsomme begivenheder.
Med realismen sker en forskydning mod en kunst, der specifikt behandler sin egen tid og problematiserer tidens idealer og fattigdom. Dobbeltmoral afsløres, så virkeligheden kan træde frem.
Impressionismen kommer med en ny videnskabelig tilgang til maleriet og ønsker at fange den subjektive synsoplevelse. Samtidig favner de en række nye motiver og skildrer det moderne byliv, som opstår i en periode med eksplosiv urbanisering.
Hvad er et grundmodul?
Grundmodulerne giver dig mulighed for at lære hele kunsthistorien at kende over flere semestre. Du kan tage forløbene kronologisk ved at starte på Grundmodul 1 eller tilmelde dig forløb om det emne, du interesserer dig mest for. Der forudsættes ikke deltagelse i de øvrige grundmoduler.

Holdinfo
Hold: 1802
Startdato: onsdag d. 3. september 2025
Slutdato: onsdag d. 29. oktober 2025
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00
Varighed: 8 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 3. september 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 10. september 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 17. september 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 24. september 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 1. oktober 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 8. oktober 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 22. oktober 2025 Kl. 10:15 - 12:00
onsdag d. 29. oktober 2025 Kl. 10:15 - 12:00
Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet (2. sal)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10
Læs mere om
Birgitte Zacho