- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1514
Natur og univers
Fremtidens fødevarer Vil naturens mikroskopiske mangfoldighed forme vores fremtidige madkultur?
Ved seniorrådgiver, cand.brom. Sisse Fagt og seniorforsker, ph.d. Claus Heiner Bang-Berthelsen, begge ved DTU
I naturen findes et enormt antal mikroorganismer, som vi endnu ikke kender eller udnytter. Få indblik i udforskningen af nye bakterier og svampe, der kan skabe nye og bæredygtige madoplevelser. Men er vi klar? Hør, hvad forskningen viser om danskernes kostvaner. Er vi til ketodiæt, bælgfrugter eller ultraprocesseret mad?
Program:
1. Danskernes madvaner – før, nu og i fremtiden
Den danske madkultur ændrer sig i disse år. Hvad er tidens trends, og hvor er vi på vej hen? DTU Fødevareinstituttet har undersøgt danskernes kostvaner de sidste 30 år og kan konstatere, at kostvanerne er i konstant forandring – meget langsomt. Den grønne mad fylder mere i butikkerne end før, og nye plantebaserede produkter finder vej til hylderne. Der forskes intensivt i nye produkter, men hvad vil danskerne have? (SF)
2. Nye mikroorganismer fra dansk natur
I den danske natur findes et enormt antal mikroorganismer, som vi endnu ikke kender eller udnytter. De kan blive en vigtig ressource i udviklingen af fremtidens fødevarer, for eksempel gennem fermentering, som kan forbedre smag, holdbarhed og ernæringsværdi, eller som platforme til produktion af mikrobielle proteiner. Ligesom vi kun udnytter en brøkdel af de naturlige planter som fødevarer, er potentialet blandt mikroorganismer kolossalt og stort set uudforsket. Kan vi finde nye bakterier og svampe, der kan skabe spændende og bæredygtige madoplevelser? Hvordan kan naturens mikroskopiske mangfoldighed være med til at forme vores fremtidige madkultur? I forelæsningen vil vi også se nærmere på både plantebaserede og hybride produkter, der aktuelt udvikles på DTU, og diskutere, hvordan nye mikroorganismer kan bidrage til innovation i fødevareproduktionen. (CHB-B)
Holdinfo
Hold: 1514
Startdato: mandag d. 4. maj 2026
Slutdato: mandag d. 11. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 2 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 4. maj 2026 Kl. 17:15 - 19:00
mandag d. 11. maj 2026 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: DTU, bygning 303A, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: AUD 45, stuen
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online