Ved ph.d. Emma Sofie Timm Aller, KU
Ofte tænker vi på planter som mere lavtstående end dyr. Det er helt forkert.
Planter er nemlig sanse-eksperter, og river du et blad af en busk, vil den vide det. De kan forstå deres miljø og forberede sig mod angreb. De er endda i stand til at give den forståelse videre på tværs af generationer.
I denne forelæsningsrække tager vi udgangspunkt i planter, vi har her i Danmark, og deres mange historier. Der sættes fokus på planter som det komplekse og højtudviklede rige, de udgør, og vi tager på en tidsrejse tilbage til planternes ophav og prøver at forstå, hvordan evolutionen har ført til den mangfoldighed, vi ser i dag.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet, og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1507
Startdato: tirsdag d. 4. november 2025
Slutdato: tirsdag d. 18. november 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 4. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 11. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 18. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.22 (bygning 7, opgang A)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10