Ved ph.d. Ida Hartvig, KU
Mens mikrobiomets betydning for mennesker og dyrs sundhed og udvikling efterhånden er velkendt i offentligheden, har planters mikrobiom fået langt mindre opmærksomhed. Dette selvom mikroorganismer som bakterier og svampe spiller en stor rolle i planters økologi og evolution, og kan være nøglen til bl.a. udvikling af bæredygtige landbrug. Videnskaben har længe kendt til specifikke symbioser som f.eks. mykorrhiza-svampe hos træer og nitrogen-fikserende bakterier hos ærteplanter. Men det er først i de seneste 10 år for alvor blevet afsløret, især ved hjælp af revolutionen i sekvenseringsteknologier, hvor vidtrækkende betydning symbiotiske bakterier og svampe har for stort set alle aspekter af planters udvikling og tilpasning til deres omgivelser.
I denne forelæsning kigger vi både på de grundlæggende elementer i samspillet mellem planter og mikro-organismer, og vi dykker ned i eksempler fra den nyeste forskning på området. Eksemplerne vil inkludere studier i klimatilpasning hos afgrøder og i svampes rolle i evolution og økologi hos vilde orkidéer, og vi vil komme ind på, hvordan den nyeste viden kan anvendes til smartere landbrug og naturbevaring.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet, og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1508
Startdato: tirsdag d. 2. december 2025
Slutdato: tirsdag d. 2. december 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 2. december 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10