Ved astrofysiker, cand.scient. Cecilie Sand Nørholm, Planetarium
Findes der noget så smukt som en helt frostklar himmel spækket med funklende stjerner? Vinterens lange, mørke nætter giver rig mulighed for at beundre og udforske nattehimlen og de mere end 2000 stjerner, som er synlige under danske himmelstrøg.
Men hvordan navigerer man mellem de forskellige stjernebilleder? Er det muligt at bruge himlen som kompas? Hvordan kan vi se årstidernes skiften på himlen? Og hvor og hvornår er der bedst mulighed for at observere nattehimlen?
Til denne forelæsning i Planetarium stiller vi skarpt på stjernehimlen og de mange fascinerende fænomener, som kan opleves, hvis vi retter blikket opad.
Nattehimlen byder nemlig på meget mere end blot stjerner, og derfor kigger vi også nærmere på alt fra satellitter og planeter til stjernetåger og fjerne galakser – alt sammen noget, som kan observeres med det blotte øje, eller med hjælp fra en lille kikkert.
Efter forelæsningen følger filmen Rummets Forunderlige Lys i den ikoniske Planetariekuppel.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1519
Startdato: mandag d. 2. december 2024
Slutdato: mandag d. 2. december 2024
Tidspunkt: Kl. 10:00 - 12:25
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 2. december 2024 Kl. 10:00 - 12:25
Sted: Tycho Brahe Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 Kbh. V
Pris: Kr. 348,-