Kolonitiden til forhandling

Ved postdoc., ph.d. Vibe Nielsen, University of Oxford

Hvordan bearbejdes den koloniale arv på museer og i botaniske haver? I disse år bliver der for alvor taget livtag med samfundets koloniale strukturer, der fortsat påvirker indretningen og formidlingen af museale samlinger og botaniske haver. Med eksempler fra sit antropologiske feltarbejde på museer og i botaniske haver i Storbritannien, Danmark og USA gennemgår Vibe Nielsen, der til dagligt forsker i dekoloniale kurateringspraksisser ved Pitt Rivers Museum på University of Oxford, nogle af de dilemmaer, der drøftes internationalt i museumsverdenen og forskningsmiljøerne.

Igennem to på hinanden følgende forelæsninger, vil Vibe Nielsen tage os med på en rejse gennem Pitt Rivers Museums labyrint af gamle montre, fyldt med genstande, der i tråd med kolonitidens tanker om Europa som højdepunktet for den sociale evolution, blev fremstillet forskelligt afhængigt af, hvor de kom fra. Med eksempler fra sit antropologiske feltarbejde på museet, vil den første forelæsning fokusere på, hvordan den sproglige arv fra kolonitiden bliver behandlet gennem projekter som Labelling Matters. Igennem projekter som dette, har kuratorerne på Pitt Rivers i de seneste år gennemgået og kontekstualiseret de oprindelige genstandstekster med tekstpaneler, der sætter beskrivelser af steder og folkeslag i både historisk, geografisk og nutidigt perspektiv.

Den anden forelæsning fokuserer på, hvordan botaniske haver formidler deres samlinger i relation til deres koloniale historie. Med udgangspunkt i Vibe Nielsens feltstudier om Botanikkens Koloniale Rødder præsenteres refleksioner og erfaringer fra Storbritanniens ældste botaniske have i Oxford og Kew Gardens i London, samt Huntington Botanical Gardens i Californien: Hvordan navngives og beskrives planter, der i mange tilfælde blev indsamlet i den koloniale sags tjeneste og hvad siger disse formidlingspraksisser om vore dages samfund?

Samlet set vil de to forelæsninger sætte fokus på et museumslandskab i forandring: I en tid, hvor arven efter kolonitiden gentænkes og sprogbrugen i formidlingen af fortiden sættes til debat, er der stadig levn fra 1800-tallets tanker om Europa og verden udenfor, der ikke så let giver slip.