Ved forperson, cand.mag. og MA i ledelse Christine Buhl Andersen, Ny Carlsbergfondet
”Kultur spiser strategi til morgenmad”. Sådan sagde østrigsk-amerikanske Peter Drucker, grundlæggeren af Modern Management, og Christine Buhl Andersen har altid haft det lidt ambivalent med det udsagn. Ifølge hende kan man nemlig godt lykkes med at skabe forandringer i virksomheder og organisationer, hvis bare implementeringen af den nye strategi også skaber en ny kultur. Og som tidligere museumsdirektør på KØS, direktør på Glyptoteket og nuværende forperson i Ny Carlsbergfondet ved hun, hvad hun taler om.
I snart 20 år har hun beskæftiget sig med, hvordan man ved gennemgribende ledelsesforandringer og nye strategier kan sikre, at gamle, hæderkronede institutioner kommer i sync med samfundet uden at miste særpræg, relevans og identitet. Vejen til en ny kultur og velfungerende strategi er dog brolagt med udfordringer i forskellige faser, og mens nogle er svære, er andre sjove.
I denne forelæsning deler Christine Buhl Andersen ud af sin store viden og personlige erfaring. Hun stiller skarpt på, hvordan den visionære (kvindelige) leder kan udvikle en innovativ strategi for god, divers og transparant ledelse i en moderne organisation – uden at miste sig selv som leder og menneske undervejs.
Holdinfo
Hold: 1123
Startdato: mandag d. 11. november 2024
Slutdato: mandag d. 11. november 2024
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 11. november 2024 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)
Pris: Kr. 200,-