Maskulinitet, magt og diversitet efter #metoo

Ved kønsforsker, lektor, cand.scient.anth., ph.d. Christian Groes, RUC

MeToo-debatten har fyldt meget de senere år og haft store konsekvenser for synet på magt, maskulinitet, køn og intimitet, både på arbejdspladsen og i danskernes privatliv. Men hvordan har mænd egentligt oplevet forandringen, hvordan er forholdet mellem kønnene i dag, og hvordan kommer vi videre?

I sin seneste bog Da MeToo ramte manden (2023) stiller Christian Groes skarpt på danske mænds reaktioner på MeToo, men undersøger også hvordan vi kan finde nye spilleregler, så krænkelser og magtmisbrug kan undgås fremover og så samtykke, empati og respekt præger vores adfærd, både på jobbet og i privatlivet.

Med eksempler fra interview med mænd fra forskellige generationer, baggrunde og landsdele og via kendte MeToo-sager fra medierne, peger han på problemets kerne og viser, hvordan fremtiden kan og bør se ud. Hvor nogle mænd gik i chok over kvinders vidnesbyrd efter #metoo-bølgen ramte, eller reagerede negativt, begyndte andre at udvikle nye mere opmærksomme, følsomme og taktile måder at være mand på.

Men det er ikke kun maskuliniteten, der blev ramt. Også vores syn på magt har ændret sig, og Groes viser hvordan #metoo-bølgen er del af en bredere magtkritik, med konsekvenser for fremtidens organisationer, og synet på ledelse, diversitet og inklusion på danske arbejdspladser. Vi befinder os i en helt ny virkelighed med en forandret bevidsthed, og vi må vænne os til de nye normer. Det er en historisk nødvendighed. Over tre forelæsninger dykker vi ned i maskulinitet, magt og diversitet efter #metoo.

1. MeToo-bølgen og manderevolutionen

2. Nye mænd, nye grænser, nye spilleregler

3. Magt, diversitet og ledelse efter MeToo