Stormagter i konflikt: USA, Kina og Rusland

Ved seniorforsker, ph.d. Liselotte Odgaard, Hudson Institute, Washington D.C.

Siden Trumps præsidentperiode har relationerne mellem verdens stormagter været præget af konflikt. USA udfordrer Ruslands invasion af Ukraine sammen med allierede i Europa og Asien, mens Kina forsøger at undgå at vælge side. Kina og Rusland udfordrer USA's bestræbelser på at udbrede demokrati og frihedsrettigheder i verden. USA udfordrer Kinas adgang til vestlig teknologi og know-how ved at samarbejde med europæiske og asiatiske partnere om eksportbegrænsninger. Eksemplerne på stormagtskonflikter er mange i de sidste fem år. Tre forelæsninger på en lørdag i februar undersøger de tre stormagters bevæggrunde for de økonomiske, sikkerhedspolitiske og teknologiske slagsmål, der præger dagsordenen.

 1. USA's udfordring: Fronterne i Europa og Asia

USA's militære og økonomiske ressourcer er udfordret af, at Rusland truer Europas sikkerhed og stabilitet, mens Kina truer Asiens sikkerhed og stabilitet. I USA er der bred enighed om, at de europæiske og asiatiske allierede må påtage sig en større del af ansvaret for deres egen sikkerhed. Desuden oplever USA, at Kina og Ruslands autoritære styreformer er på fremmarch i forhold til demokratierne, ikke bare i andre lande, men også i USA selv. Det rejser tvivl både i USA og blandt dets allierede, om USA bliver ved med at være en troværdig forkæmper for liberale værdier som repræsentativt demokrati og markedsøkonomi. Desuden udfordrer Kinas globale økonomi USA's førerposition i verden. USA har taget de hårde metoder i brug for at styrke USA's førerposition, mens flere af USA's allierede foretrækker en mere forsigtig tilgang til Kina.

2. Kinas udfordring: kan økonomien blive ved med at buldre frem?

Kina er er et af verdens vigtigste økonomiske lokomotiver og har etableret silkevejsprojektet som et alternativ til den vestlige verdensorden. Silkevejsprojektet er Kinas vision for økonomisk vækst og udvikling og et væsentligt træk er fokus på investeringer i blød og hård infrastruktur som fx telekommunikationsnetværk og havne med henblik på at binde verden sammen og fremme vækst. Kinas fokus på denne globale dagsorden har givet Kina en strategisk placering i alle verdens regioner som kan veksles til politisk indflydelse og udfordre Vestens økonomiske magt og politiske indflydelse. USA og dets allierede i Europa og Asien ser med bekymring på denne udvikling, mens Rusland og mange udviklingslande har koblet sig helt eller delvist på den kinesiske økonomiske motor. Kan Kina blive ved med at opretholde økonomisk fremgang og økonomiske forbindelser med Europa der giver adgang til avanceret teknologi og know-how? Er det strategiske partnerskab med Rusland er aktiv eller et passiv for Kina? Og hvad betyder disse udviklingstendenser for Kinas ambitioner om de facto indlemmelse af Taiwan?

 3. Ruslands udfordring: står stormagtspositionen for fald?

Ruslands udmattelseskrig i Ukraine har store økonomiske omkostninger. Det kan føre til voksende afhængighed af Kina og en økonomi, der er så svækket at Rusland ikke kan rejse sig igen og fortsætte med at udfordre USA og Europa. Men er det en sandsynlig udvikling? Eller vil Ruslands økonomiske, teknologiske og strategiske samarbejde med Kina tillade at Rusland fortsat vil udgøre en trussel i det europæiske og arktiske nærområde? Rusland har tidligere rejst sig fra økonomiske kriser og langtrukne krige som fx den i Tjetjenien. Det kan ske igen, blandt andet via kinesisk assistance. Kina har været god til at give Rusland plads til at forfølge egne dagsordener, selvom Kinas økonomi er langt større end Ruslands. Vil denne tilbageholdenhed fortsætte, eller udvikler Rusland sig til Kinas lillebror?

Der er ingen forplejning på dette hold og ikke mulighed for at købe noget på Søndre Campus.