Ved lektor, cand.scient.pol., ph.d. Camilla Tenna Nørup Sørensen, Forsvarsakademiet
Over det sidste årti har stormagterne USA, Rusland og Kina i stigende grad rettet fokus mod Arktis, hvor regionens ressourcer og attraktive sejlruter bliver mere tilgængelige i takt med, at isen smelter. Ruslands invasion af Ukraine har medført et stærkt forværrede forhold mellem Rusland og de øvrige arktiske stater – samarbejdet i Arktisk Råd er sat på pause, og stormagtsspillet i Arktis er tiltagende.
Efter at Sverige og Finland er blevet medlemmer af NATO, er der lagt op til, at også NATO kommer til at spille en større rolle i regionen, og forskere forudser, at det er slut med den særegne lavspænding, som ellers har kendetegnet Arktis efter den kolde krigs afslutning. Det er dårligt nyt for de arktiske småstater. Især Grønland påvirkes grundet den vigtige rolle, som øen spiller i forsvaret af Nordamerika, mens også de øvrige dele af Kongeriget Danmark påvirkes og står derfor over for nye udfordringer. Trumps fornyede tilnærmelser til Grønland gør det kun endnu vanskeligere at håndtere.
Til aftenens forelæsning kan du blive klogere på, hvad stormagtspillet går ud på, høre om baggrunden for det, hvad status er netop nu og hvad vi kan forvente i fremtiden samt hvordan Grønland og Kongeriget Danmark påvirkes og søger at navigere i stormagtspillet.

Holdinfo
Hold: 1131
Startdato: torsdag d. 30. oktober 2025
Slutdato: torsdag d. 30. oktober 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 30. oktober 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: DTU, bygning 210, Søltofts Plads, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: 018 (byg. 210, st.)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10