- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Sundhed >
- 1426
Nye perspektiver på psykisk sygdom Skyld, skæbne eller biologi?
Ved professor, ph.d. Thomas Werge, KU
Omkring 82 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet blive ramt af psykisk sygdom – men hvordan skal vi overhovedet forstå psykisk sygdom?
Hippokrates (ca. 460–370 f.v.t.) – ofte omtalt som lægekunstens fader – forstod psykisk sygdom som en naturlig konsekvens af kropslig ubalance, påvirket af livsførelse og ydre omstændigheder. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede blev denne forståelse i vidt omfang fortrængt af opfattelser af psykisk sygdom som udtryk for menneskelig svaghed, utilregnelighed, ondskab eller besættelse.
I begyndelsen af det tyvende århundrede blev den biologiske psykiatri styrket gennem etableringen af forskningsmiljøer i blandt andet Tyskland og Danmark, hvor systematiske familie- og tvillingestudier lagde grunden for en genetisk forståelse af psykisk sygdom. Op gennem 1960’erne og 70’erne blev disse perspektiver udfordret af psykodynamiske og samfundskritiske strømninger, som fremhævede familiære og sociale forklaringer. I den sidste del af det tyvende århundrede genvandt den biologiske psykiatri fodfæste, understøttet af både farmakologiske fremskridt og studier, der påviste en betydelig genetisk indflydelse på psykiske lidelser.
Denne forelæsning vil fokusere på udviklingen af genetiske studier gennem det tyvende århundrede og diskutere, hvordan biologisk indsigt har udfordret vores forståelse og samtidigt bidraget til afstigmatisering af psykisk sygdom.
Holdinfo
Hold: 1426
Startdato: tirsdag d. 20. oktober 2026
Slutdato: tirsdag d. 20. oktober 2026
Tidspunkt: Kl. 19:15 - 21:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 20. oktober 2026 Kl. 19:15 - 21:00
Sted: CBS - Frederiksberg St. (Metro), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Lokale: S10, stuen (KPMG)
Pris: Kr. 200,-
Se mere