- Forside >
- Program >
- Tro og eksistens >
- 1308
Tro og eksistens
Livssyn, eksistens og den klassiske roman
Ved cand.theol. Jakob Brønnum
De store romaner af Dostojevskij og Tolstoj er mere end romaner. De er tilværelsestydning. De giver udtryk for et livssyn, der er så stærkt, at vi lærer noget eksistentielt om os selv, når vi læser eller genlæser dem livet igennem.
Denne weekend skal vi studere Dostojevskijs hovedværker Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Onde ånder, samt Tolstojs Anna Karenina, og derudover de lidt mindre kendte, men ikke mindre stærke Ivan Iljitjs’ død og Genopstandelsen. Vi skal se, hvordan tro, eksistens, identitet og samfund hænger sammen i både Dostojevskijs og Tolstojs verdensbillede. Og vi skal møde dem som betragtere og kritikere af samtiden.
Forelæsningerne har også udblik til Tolstojs kæmpemæssige Krig og fred, Dostojevskijs Idioten og værker af bl.a. Turgenjev, Bulgakov og Solsjenitsyn, samt lyrikeren og nobelpristageren Josef Brodsky.
Jakob Brønnum har skrevet om Dostojevskij og Tolstoj i bl.a. bøgerne Gensyn med den store fortælling (2019) og En lille bog om ondskab og lidelse (2021), begge fra forlaget Eksistensen.
Holdinfo
Hold: 1308
Startdato: lørdag d. 7. september 2024
Slutdato: søndag d. 8. september 2024
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:00
Varighed: lør-søn
Alle undervisningsgange
lørdag d. 7. september 2024 Kl. 10:15 - 14:00
søndag d. 8. september 2024 Kl. 10:15 - 14:00
Sted: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K Lokale: Bernina-salen, 1. sal