Kurv
0
Filosofi og idéhistorie

Temauge: Livsbenægtelse eller livsbekræftelse - Det asketiske ideal hos Schopenhauer og Nietzsche

Ved ekstern lektor, ph.d. Martin Pasgaard-Westerman, KU

Arthur Schopenhauers og Friedrich Nietzsches filosofier er blandt de mest indflydelsesrige i moderniteten og samtidig nogle af de mest omdiskuterede. Utallige kunstnere, forfattere og musikere fandt deres inspiration i enten Schopenhauer eller Nietzsche, der begge er blevet udråbt til ’kunstnernes filosoffer’.

Schopenhauers filosofi er et imponerende system, hvor verden og mennesket udlægges pessimistisk: Livet er lidelse og nød drevet frem af en umættelig vilje. Kun i få øjeblikke findes en pause og en frihed fra elendigheden i kunstens (særligt musikkens) udtryk eller i filosofiens kontemplative tilstand. Det etiske højdepunkt findes i medlidenhedens uselviskhed og i en asketisk indstilling, hvor viljen helt benægtes.

Nietzsche fandt i Schopenhauer et forbillede både åndeligt og personligt, men vendte sig senere mod medlidenhedsetikken og særligt det asketiske ideal, som han forbandt med kristendommens ressentiment. I stedet må en vilje til magt triumfere og heroisk-tragisk bekræfte livet på trods af dets lidelse og nød.

I løbet af denne temauge stiller vi skarpt på Schopenhauers og Nietzsches filosofier i deres samspil og modspil og perspektiverer til senere udviklinger i filosofien og idéhistorien.

Temauge: Livsbenægtelse eller livsbekræftelse - Det asketiske ideal hos Schopenhauer og Nietzsche
Edvard Munch: Portræt af Friedrich Nietzsche. Foto: Munch Museet.

Holdinfo

Hold: 1228

Startdato: mandag d. 6. januar 2025

Slutdato: fredag d. 10. januar 2025

Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:00

Varighed: man-fre

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 6. januar 2025 Kl. 10:15 - 14:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 7. januar 2025 Kl. 10:15 - 14:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 8. januar 2025 Kl. 10:15 - 14:00
4. undervisningsgang
torsdag d. 9. januar 2025 Kl. 10:15 - 14:00
5. undervisningsgang
fredag d. 10. januar 2025 Kl. 10:15 - 14:00

Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. Lokale: Auditoriet (2. sal)

Pris: Kr. 1400,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.