- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1714
Litteratur og sprog
Joseph Conrads Mørkets hjerte: Vildskab møder civilisation
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Mørkets hjerte (1902) af den polsk-engelske forfatter Joseph Conrad er en lille roman af uhyre stor litteraturhistorisk betydning. Romanen tager udgangspunkt i en spændende og dramatisk historie om en rejse ad Congo-floden ind i hjertet af Afrika, hvilket danner ramme om hovedpersonen Marlows rejse dybt ned i bevidstheden.
På rejsen møder englænderen Marlow elfenbenshandleren Kurtz, og deres forhold bliver brugt til at fortælle en større beretning om den vestlige verdens syn på det mørke kontinent – og på den vestlige verdens syn på sig selv. For hvem er egentlig den vilde? Spændingerne i mødet mellem de to står i centrum for forelæsningsrækken, der således fortæller en evig aktuel historie om kulturmøder, fordomme og nye erkendelser.
Mørkets hjerte er skrevet på overgangen mellem realisme og modernisme og bliver ligefrem en fortælling herom. Undervejs i romanen bryder den gamle fortælleform sammen og den moderne opstår.
Første gang placeres Mørkets hjerte i sin centrale litteraturhistoriske kontekst, de følgende gange analyseres romanen grundigt.
Vi anvender Niels Brunses oversættelse (2019, Gyldendal).
Holdinfo
Hold: 1714
Startdato: tirsdag d. 3. september 2024
Slutdato: tirsdag d. 17. september 2024
Tidspunkt: Kl. 13:00 - 14:45
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 3. september 2024 Kl. 13:00 - 14:45
tirsdag d. 10. september 2024 Kl. 13:00 - 14:45
tirsdag d. 17. september 2024 Kl. 13:00 - 14:45
Sted: CBS - Lindevang St. (Metro), Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg Lokale: DH.Ø.1.01, 1. sal
Læs mere om
Frantz Leander Hansen
Se også: